Logo
Logo

Støt FORSAMLINGSHUSET

Hjælp os med at gøre det muligt!

Er du glad for forsamlingshuset?

Vil du bidrage til at forsamlingshuset kan fortsætte med at være et tiltrækkende sted at komme, så støt.

Lige pt. er det muligt at støtte forsamlingshuset med praktisk hjælp, f.eks. vedligehold af grønne arealer, rive grus, daglig vedligehold, hjælp til arrangementer mm. Er du frisk på dette, så kontakt os endelig. Vi har det altid hyggeligt når vi er sammen.

Skulle Du/I ønske at støtte os økonomisk, kan det gøres ved at give et beløb til forsamlingshuset.

Har det jeres interesse at hjælpe os, på frivillig basis engang imellem, så blive blive frivillig. Klik på linket nedenfor.

HVORFOR STØTTE OS SOM VIRKSOMHED

Skovby Forsamlingshus ligger i et mindre samfund, hvor vi desværre ikke har nogle butikker og kun få øvrige erhvervsdrivende. Men vi handler i mange af de omkringliggende byer og benytter erhvervslivet der.

Vores lille samfund bygger på traditioner, fællesskab og et stærkt sammenhold. Forsamlingshuset er byens samlingssted, det er her vi mødes, generationer på tværs, for at holde gang i vores lille by og styrke sammenholdet. Vi holder gamle traditioner i hævd og finder på nye traditioner. Arrangementerne afholdes af ildsjæle i bestyrelsen, men vi har brug for jeres støtte og opbakning til at kunne fortsætte det store arbejde.

Vi afholder årligt:

Fastelavnsfest, sommerfest, høstfest, juletræsfest og nytårsskål.

Nye tiltag:

Bestyrelsen arbejder hele tiden på at udvikle aktiviteter og drive huset.

Det er her vi har brug for din/jeres hjælp.

Nogle af de ting du/I ville kunne hjælpe med ville være præmier til Amerikansk lotteri og banko, slikposer til juletræsfest eller slik til fastelavnstønden, et godt spil til brætspilsaftner, perler, garn eller andet til at børn kan være kreative, pynt til div. arrangementer mm. Vi er også meget åbne overfor andre forslag.

Hvis det lyder som et lokalsamfund, du/I ønsker at støtte og bakke op omkring, så vil vi som tak kunne tilbyde eksponering via hjemmeside med logo og et link til jeres hjemmeside og fysisk ved arrangementer i Forsamlingshuset.

Vi vil være rigtig glad hvis du/I ville have lyst til at hjælpe.

Ser frem til at høre fra dig/jer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen